I gammel tid havde man et begreb om uægte børn og slegfredbørn. Det er børn, der er født udenfor ægteskab. Noget der er sket til alle tider.
Vi kan se lidt på, hvordan dokumentationen er for disse børn og deres forældre.
I Ingstrup har jeg fundet et barn født Peder Christian Olesen. Ingstrup kirkebog 1859-1886 AO30
Ingstrup kirkebog født den 22 februar 1869 og døbt den 30 maj 1869, Peder Christian Olesen, forældre ugifte Maren Kirstine Olesdatter hos faderen husmand Ole Knudsen, udlagt fader matros Laurits Severin Christensen Halden hun var 31 år.
Det er meget muligt, at der findes en faderskabssag, da Peder Christian Olsen er født udenfor ægteskab. Jeg vil finde ud af det, og går ind i Arkivalier online. https://www.sa.dk/ For at finde oplysninger om en faderskabssag, skal jeg i Lokaladministrationen. Hvor nr. 3 post er Amter og Len , hvor jeg skal søge Hjørring amt, Alimentationsjournal (1868-1959) (søgningen er ændret og er nu lagt op i alfabetisk rækkefølge.)
Maren Kirstine Olesdatter har født barnet i Ingstrup, Hjørring amt og derfor skal jeg søge – Hjørring amt, 1870-1874 AO52
Det er et “slavearbejde” d.v.s. gennemkik efter oplysninger, idet de er skrevet ind i datoorden.
De oplysninger jeg finder i dette dokument er AL 99-70 Maren Kirstine Olesdatter af Trudslev ctr. sømand Laurits Severin Christensen. desuden selve sagsgangen.
Laurits Severin Christensen er født 17,12,1847 i Fattighuset Halden, som søn af ugifte Maren Christensdatter og udlagt fader Severin Christensen.
Maren Kirstine Olesdatter er født 11.3.1837 i Ingstrup datter af husmand Ole Knudsen og hustru Birthe Nielsdatter. Hun døde 1919 hos sønnen arbejdsmand Peder Christian Olesen, Ingstrup by. Enke efter møller Jens Madsen, Brødslev mølle død 1894