Skifter i nyere tid fortsat

Jeg vil finde om der er et skifte efter min tipoldemor Kirstine Marie Christensen født i Tårs 1838 død i Ugilt 31. juli 1915. 1. gang gift med Peder Christensen der var født 1795 (min oldefar) død 1868 i Ugilt.

Oversigt over “skifteret”  for Ugilt er på opslag 188 med henvisning til  side 168, der er på opslag 164 og 165 Vennebjerg herred side 168

Jeg kan se at skifterne sikkert er under Hjørring kriminalret og jeg går ind på den side Hjørring kriminalret- skifteretten og jeg har fundet ud af at finde de næsten sikre oplysninger under Skiftesagslisten for Hjørring listen er ført kronologisk med indskrivning efter dato og år. Og finder Kirstine Marie Christensen som nr. 71 med oplysninger om manden og lignende.

Jeg vil også finde hendes mand Christen Christensen der døde i juni 1915, og efter ham er der dette skrevet Skiftesagsliste opslag 136 nr. 52, der er skrevet deres fælles børn

 

Skifter i nyere tid

Når man vil finde skifter fra omkring 1830 og til 1920 kan man finde mange fine skifter under de forskellige amters skifteretter.

For at finde ud af hvor du kan finde skifterne, skal du vide hvilken skifteret du skal lede. Der er en god vejviser her De Nørrejyske rets-og politikredse indtil 1973 bogen kan også købes i Viborg på landsarkivet.

Fra opslag 182 til og med opslag 195 er der register over, hvor de forskellige sogne findes under herrederne – det giver et fingerpeg om, hvor du skal lede efter sognet i opslagene.

 

Hvor findes skifterne 2

Jeg fandt min 6. tipoldemor Maren Pedersdatter f. 1715 død 1774 gift med Christen Nielsen. brug ctrl+f for at søge Maren Peders. Jeg skriver ikke navnet helt ud fordi de sidste bogstaver ofte ikke er skrevet ind. Hun er datter af peder-christensen-noergaard-ingstrup

Nu vil jeg prøve og finde hende på arkivalieronline og går ind i “Find din slægt” og derefter ind i “Skifter hele landet”.  Hjørring amt – Bratskov gods. “Register til skifteprotokol 1763-1786” Bratskov godsskifte 1756 – 1786 AO4

Selve skifter skulle være 1775 den 12. jan page 291 og 1775 6. april page 292

Bratskov godsskifte 1775 opslag 202 og opslag 203 og foroven på opslag 204

Eje hus og ejendom

I danmark har vi en en speciel måde og eje hus og ejendom. Siden 1683 har man skulle dokumentere sin ret og pligt i forhold til ejendomme ved at udfærdige et dokument om ejerforhold. Dette dokument skulle tinglyses på tinglysningskontoret . Og har gennem tiderne ændret sig på nogle måder. Dog kan man sige at selve handlingen om offentliggørelse af aftalen, altså skødeskrivningen ikke har ændret sig så meget.

På følgende sider kan du se meget mere om reglerne og om historien bag tinglysning

Der er forskellige måder, hvorpå man kan finde oplysninger om boligen som familien har boet i.

En lidt anderledes søgning kan gøres i Trap – Danmarks bøger med mange oplysninger om steder i Danmark. Salldata har lavet link til mange af disse bøger på Trap Danmark bøger – topografi

Fæsteprotokoller, hvordan

Fæstet mellem ejeren af ejendommen og fæsteren, findes i dokumenter på vore arkiver og er tilgængelige, for videre forskning

Fæstebonde – husmand

Fæstebonden, havde sin jord og ejendom i fæste

De der oftest ejede fæstebondens jord var Kongen, kirken eller herremanden. Fæstebonde i Danmark en fin hjemmeside der giver en god forklaring på forholdene.

En af mine aner havde Stadshede i Ugilt som livsfæste. Det var Børglum kloster, der ejede Stadshede i Klosterskoven i Ugilt.

Min tipoldefar Peder Christensen var livsfæster af ejendommen. Han døde i 1868 og var blevet gift med min tipoldemor i 1856, da hans 2. hustru døde. Min oldemor Kirstine Petrine blev født i 1865, og min tipoldemor stod tilbage med 4 små børn.

Problemet var at min tipoldemor ikke kunne gifte sig igen uden og miste sit fæste af ejendommen. Hun fik en bestyrer til gården og levede sammen med ham og fik 5 børn, uden de blev gift. Først i 1897 blev de gift, og fik samtidig en anden ejendom i fæste. Det siges, at der var fordi Børglum kloster ville bruge Stadshede, som en form som skytte gård.

 

Find det sted dine forfædre har boet 1

I gammel tid boede de fleste mennesker på landet. En del som gårdmænd, husmænd eller fæstere. Danmark med klikbart kort  Familysearch med masser af link til slægtsforskning

Og der var stor forskel på hvordan ejerforholdet var til den bolig og jord, gårdmænd, husmænd og fæstere ejede eller brugte.

Gårdmænd og husmænd var oftest selvejere, det vil sig at de ejede den jord og ejendom de beboede.

Nogle gårdmænd og husmænd var fæstere af deres ejendom og jord. De skulle betale en afgift eller anden form for betaling for deres jord.

Det kan derfor være spændende og udforske under hvilke forhold ejerforholdet beroede.

Mange oplysninger om fæster og ejerforhold kan du se under denne hjemmeside under familysearch

Danmark Land og by